Mad, Øl og Kultur - Fielder Adventure Holidays - Aktiv Ferie i Storbritannien, Sverige og Spanien.
"Lækker mad - vil gerne have opskrifter på begge supper!" "Maden var god og varieret. Især var
den engelske morgenmad fantastisk." "De små eftermiddagssnacks var et rigtigt
godt dejligt plus."
Det Britiske køkken er ikke specielt kendt ude omkring i verden. Det
skyldes måske først og fremmest at det er svært at definere. Men en ting er
sikkert, det er meget mere end bare FISH and CHIPS. Alle måltider er inkluderet i
rejsens pris.
Det Britiske køkken er inspireret mange steder fra, bla på baggrund af
Storbritanniens historie som kolonimagt. Der er mange regionale egnsretter
og over 700 forskellige oste. Den mest populære ret i øjeblikket er CURRY.
Curryén stammer fra Indien, og er introduceret til britterne af kokke fra
Bangladesh. De åbnede de første restauranter i London i 1960´erne. De
komponerede retterne således at de var tilpasset de engelske ganer, det er
derfor ikke sikkert at man vil kunne finde de samme retter på et menukort i
Indien. Curryen er bygget op over 5 basis gryderetter. Disse sammensættes på
forskellig vis og danner dermed de varierede menuer, som ses i næsten hver
eneste Curryhouse i Storbritannien idag. Den mest populære ret er Chicken
Tikka Masala. De Indiske restauranter i Storbritannien sælger tilsammen ca.
23 mio portioner af denne ret om året - og den findes ikke engang i Indien.
Mange af vores måltider vil have en lille fortælling med, som vil være
relateret til Storbritanniens historie. Maden er "Engelsk" men vil
reflektere de multikulturelle indflydelser, som betyder at Indiske,
Fjernøstlige, Mellemøstlige, Carribiske og Europæiske retter udgør en lige
så stor del i den almindelige Engelske families menu, som Fish and chips gør.
Menuen vil variere, men herunder er der et par eksempler på hvad man kan
forvente. Klik på overskrifterne for at se mere.
- Morgenmad
- Morgenmadsbuffet
- De fleste morgener vil der være morgenmadsbuffet - et tag-selv
udvalg af cornflakes, brød boller, ost, marmelade og lign.
- The English Breakfast
- Kun få englændere spiser den originale "English Breakfast" hver
morgen. For de fleste er det navnligt morgenen efter, en go aften i
byen, den indtages og nydes. De fleste
cafeterier serverer "breakfast" hele dagen. Altid med æg og bacon, og
dertil forskelligt tilbehør, så som baked beans, stegte tomater og
champignon, "bubble and squeak", black pudding, smørristet toast og et
stort krus te. Det er helt almindeligt at se cafeterierne fyldt med
sultne håndværkere kl 10, om formiddagen, i deres halve times pause. Cafeterierne er de billigste, men også
de bedste steder at få en rigtig "English Breakfast".
- Frokost
- Lav din egen
- Hver morgen, efter morgenmaden, vil der blive sat div. brød, pålæg,
frugt, snacks og guf frem, så du selv kan lave din madpakke som du
ønsker den. Der vil også være et par engelske specialiteter at finde.
- Cornish Pasties
- En sprødbagt dejpakke fyldt med krydret kød og kartofler. I 1800
tallet var disse meget populære hos tinminearbejderne i Cornwall, som
ligger i det sydvestlige England. De er bagt med en tyk skorpe på den
ene side, som oprindeligt var beregnet til at udgøre det som "håndtag",
så minearbejderne kunne holde ved brødet med deres beskidte hænder og
så smide den del væk bagefter. På den tid var brødene bagt med kød og
kartofler i den ene ende og frugt i den anden - på den måde havde de
et helt måltid i én praktisk indpakning.
- Scotch Eggs
- Et helt hårdkogt æg indbagt i en farsskal paneret med rasp.
- Snacks
- Småsulten inden aftensmaden
- I tilfælde af at, du kommer sulten ind, efter en dag i bjergene, og
det er for
længe at vente til aftensmaden kl 19 - vil der altid være nogle
enkelte snacks at finde i dit køkken.
- Friskbagt brød
- Der er intet bedre end duften af nybagt brød efter en aktiv dag
udenfor.
- Engelske Oste
- Der er mere end 700 slags Britiske oste. Du vil her få chancen for
at smage et par af dem.
- Aftensmad
- Forretter
- Broccoli and Stilton (ost) suppe
- En tyk cremet broccolisuppe smagt til med Stilton ost.
- Porre. kartoffel og røget laks suppe
- En traditionel engelsk opskrift, tilsat røget laks. Det var
Vikingerne der først introducerede rygning af fisk for Englænderne.
- Aubergine dip, Humus and Taramasalata
- Som mange andre mennesker fra Britiske ex-kolinier, har folk fra
Cypern bosat sig i Storbritannien, specielt i London. Med sig har de
bragt opskrifter, fra Grækenland, Tyrkiet og mellemøsten. Retter som
Humus, en dip lavet af kikærter og sesamfrøpasta, og også specifikke
cypriotiske retter, som Taramasalata - en dip lavet af røget torskerogn.
- Spansk Tapas
- I begyndelsen af 70érne var Spanien det mest populære feriemål for
englænderne. Først og fremmest på grund af vejret, og så for at spise
på caféerne som alle solgte "English Breakfast" og "Fish and chips".
Nu rejser man også derned for at opleve det spanske køkken og kulturen,
og mange englændere har en spansk farvoritret. Vores Spanske Tapas
byder på Manchego ost med frisk rosemarin, chorizopølse, spicy chilli og
hvidløgsrejer, oliven og tortilla.
- Hovedretter
- Kylling og Bacon Gryderet
- Kylling, bacon og porre, sammenkogt i hvidvin og flødesauce.
- Aubergine and black olive penne
- Storbritannien har som så mange andre europæiske lande ladet sig
inspirere og friste af det italienske køkken. Så derfor vil der
selvfølgelig være en pastaret at finde i menuen. En klassiker er Penne
med grillede auberginer, tomat, hvidløg, sorte oliven og frisk
basilikum.
- The Sunday Lunch
- På trods af navnet vil denne ret vil blive serveret som et
aftensmåltid, da vi er optaget af aktiviteter i løbet af dagen.
Den består af roastbeef, Yorkshire pudding ( en slags pandekagedej som
bages i ovnen til den hæver) og forskellige ovnbagte grøntsager og
kartofler.
- Take-Away Curryén
- Et bredt udvalg af Anglo/Indiske specialiteter, som er for mange
at nævne her. Dette måltid vil blive bragt til os fra den lokale
bangladeshiske families restaurant. For at se mere klik på
The Curry
House.
- Desserter
- Frugt og is
- Forskellig slags frugt, afhængig af hvad der ser indbydende ud i
denne uge - og vi vil altid have is i fryseren.
- Bakewell Tærte / Pudding
- En dessertkage med æg, hindbær og jordbær syltetøj, smagt
til med mandel. Bakewell tærten blev oprindeligt opfundet ved en
fejl på The White Horse Inn (nu The Rutland Arms Hotel) som ligger i
nabobyen Bakewell. Kokken misforstod opskriften, så istedet for at
blande æggene i dejen, hældte han de piskede æg over syltetøjet, og
derved blev det der skulle have været en tærte til en dessertkage.
Det samme hotel er i øvrigt kendt for at være der hvor Jane Austin
skrev "Pride and Prejudice".
- Rhubarb crumble
- Rabarberkage bagt med låg af sprød knas lavet af smør, mel og sukker.
Hertil det traditionelle custard creme.

Storbritannien producerer mere end 2000 traditionelle øl. De
traditionelle brygningsprocesser, producerer specielt levende øl, som gør
den meget vanskelig at transportere. Derfor kan de øl brygget efter
originale opskrifter KUN nydes i pubben nær det lokale bryggeri. Læs mere om
rigtig engelsk øl på
CAMRA.
|