Overnatning - Fielder Adventure Holidays - Aktiv Ferie i Storbritannien, Sverige og Spanien
Gården "Lower Damgate Farm" og de tilhørende ladebygninger er bygget helt
tilbage i 1580. Gården har fredet status. Ladebygningerne er istandsat til 3
rigtig hyggelige lejligheder som oser af atmosfære. 2 af dem har plads til 8
personer og en plads til 9 personer. Hver lejlighed har et stort opholdsrum
med støbejerns gasovn, farveTV, video og anlæg. I forbindelse med
opholdsrummet findes køkkenet, som er udstyret med køleskab, opvaskemaskine,
mikroovn osv. Så skulle du have lyst til at lave dig en kop te og en lille
snack er der god mulighed for det. Ellers serveres alle måltider i den
fælles spisestue i Reubens Roost. Der findes 2 badeværelser i hver lejlighed,
et brusebadeværelse og et karbadeværelse. lejlighederne er opvarmet ved
radiatorer. Rygning er ikke tilladt indenfor i lejlighederne. Du er dog
selvfølgelig velkommen til at ryge udenfor.
|